Peter Mærsk Møller blev født 22. september 1836 på den gamle slægtsgård i Østerby på Rømø.
Mellemnavnet Mærsk fik han fra moderen, hvis slægt af bønder nedstammede fra Vestslesvig.
Peter Mærsk Møller blev den visionære drivkraft bag etableringen af det selskab, der lagde grunden til Mærsk-koncernen.
Ikke den store lyst til søen
Ifølge Peter Mærsk Møllers erindringer var tilværelsen til søs ellers ikke præget af stor lyst:
“Da jeg var 14 et halvt Aar gammel blev jeg konfirmeret og kom ud at sejle, først nogle Rejser med min Fader som Kahytsdreng, med 8 Kroner om Maaneden i Hyre, men nogen Lyst til Søen havde jeg ikke, saa jeg gik i lære hos Blokkedrejer Henriksen i Brogade i København. Jeg kunde imidlertid indse, at der ikke var nogen Fremtid for mig i den Provision, hvorfor jeg tog til Søs.”
P.M. Møller påmønstrede briggen ”Rota”, der afgik til Brasilien efter kaffe.
I 1855 tog han styrmandseksamen fra Flensborg Navigationsskole. Efter en tid som hjælpelærer på skolen forhyrede han som 2. styrmand på en skonnertbrig, der sejlede i frugtfarten på Middelhavet.
Peter Mærsk Møller fik næringsbevis som skipper, men familien mærkede atter, at havet var en barsk herre. Den 7. januar 1859 omkom P.M. Møllers lillebror, matros Peter Andersen Møller, i en alder af blot 18 år ved forlis.
Møller-familien boede på dette tidspunkt i Dragør, og her blev en afgørende forbindelse knyttet. Et af byens førende rederier blev drevet af H.N. Jeppesen, der var en både dygtig og pragmatisk anlagt forretningsmand. Hovedparten af skibsrederens døtre blev således bortgiftet til mænd, der havde hverv på søen og efterhånden kunne indlemmes i H.N. Jeppesens eget rederi.
I 1862 blev P.M. Møller kaptajn på H.N. Jeppesens skib ”Prima”. De to familier blev tæt knyttet sammen, da P.M. Møller den 8. december 1864 giftede sig med skibsrederens ældste datter, Ane Hans Jeppesen, der blev kaldt Anna.
Et skæbnesvangert forlis
Peter Mærsk Møller blev senere kaptajn på skibet Valkyrien, og her oplevede han et skæbnesvangert forlis.
Under en rejse fra Newport i USA til Glasgow med en last af valnøddetræ kom ”Valkyrien” i uvejr vest for Skotland.
Ved ti-tiden om aftenen den 11. december 1883 “sprang Vinden i en orkanagtig Byge” og “Sejlene blæste bort som Papir, og vi havde nu kun faa Mile i Læ. Jeg kaldte Mandskabet ind i Kahytten, forklarede dem, hvorledes vor Stilling var, læste et Guds Ord og bad en Bøn med dem,” skrev P.M. Møller i sine erindringer.
I et desperat forsøg på at undgå forliset kastede man anker, men kæden rev sig hurtigt løs og skibet drev ubønhørligt mod kysten. Omkring klokken et om natten den 12. december totalforliste skibet i den orkanagtige storm, og ved daggry var skibet fuldstændigt sønderslået ud for kysten.
P.M. Møller reddede livet sammen med den øvrige besætning ved at svømme i land, men en skibsdreng omkom. Skibets last af 598 valnøddestammer og 5.901 egeplanker lå strøet langs den klippefyldte kyst ved det lille fiskerleje Dunure.
I en senere avisberetning hed det om forliset, at P.M. Møller “under de stærke Efteraarsstorme strandede ved Skotlands Kyst”, men at han under det voldsomme uvejr fik ”Fodfæste paa en Klippe, hvor han tilbragte frygtelige Timer, til en modig Fisker fik ham bjærget, og paa en skotsk Herregaard nød han gæstfri Pleje, til han atter kom til Kræfter. Legemet holdt, men Møllers Haar blev hvidt efter den Tørn.”
Visionen om damp
I juni 1886 stiftede P.M. Møller A/S Dampskibsselskabet Laura, der overtog dampskibet Laura på 320 tons dødvægt.
P.M. Møller blev kaptajn på skibet som han førte indtil 1898, hvor han lagde op og gik i land.
Kort efter hjemkomsten til Svendborg begyndte P.M. Møller at slå til lyd for oprettelsen af et lokalt dampskibsselskab.
P.M. Møller forudså, at dampskibene ville overtage sejlskibenes førende position, og her var Svendborg ved at blive sejlet agterud af København.
Bekymret over hovedstadens tiltagende dominans på området, foreslog P.M. Møller, at man i Svendborg fulgte tidernes udvikling og optog sejlads med dampskibe.
Diskussionen omkring sejlskibe versus dampskibe affødte en heftig avispolemik i Svendborg Amtstidende.
Den 18. februar 1899 anførte Kaptajn P.M. Møller i sit indlæg: ”Dampen er et Fremskridt, dens Udvikling vil Ingen kunne standse, derfor fortrænges, som Erfaringen viser, Seilskibene mere og mere af Dampskibene, og selv Smaahavnene forbedres og indrettes mere og mere på Dampskibsexpedition.”
Grunden var, at ”Dampskibenes Reiser ere hurtigere, mindre usikre end Seilskibenes, at Varerne bringes frem til nogenledes bestemt Tid, og ere mindre Udsatte for Beskadigelse ved Opholdet i Skibsrummet på Søen.”
P.M. Møller blev afgørende for Mærsk-slægten, da han sammen med sønnen, A.P. Møller, i april 1904 stiftede Aktieselskabet Dampskibsselskabet Svendborg.
Peter Mærsk Møller døde i Svendborg den 9. februar 1927, 90 år gammel.
Han forblev aktionær og stærkt interesseret i selskabernes fremdrift helt frem til sin død.
I et historisk perspektiv var skiftet mellem sejl og diesel i virkeligheden datidens “disruption” af søfarten som branche. Den udvikling havde Peter Mærsk Møller et særligt blik for.
Læs historien om Peter Mærsk Møller i bogen “SKIBSREDEREN”
