Som led i en artikelserie omkring Den Danske Bank lancerede Jyllands-Posten i februar 1996 historien om “Den Danske Garanti”.
Historien omhandlede en garanti stillet af banken til The Maersk Company Limited i forbindelse med salget af otte skibe. For lægmand kunne artiklen læses som om journalisterne drog en parallel mellem bankens risiko ved de otte skibe og forureningskatastrofen med supertankeren Exxon Valdez, der i marts 1989 grundstødte ved Alaska og lækkede 38 millioner liter råolie.
Artiklen fremførte, at APM Gruppen umiddelbart efter Exxon Valdez katastrofen ønskede at sælge sine skibe og fandt en køber i finansieringsselskabet Lunar Finance Limited, der ønskede en ubegrænset garanti.
Rederiet fandt dette krav overflødig, da skibene var fuldt forsikrede, og via Danske Banks London-afdeling blev der stillet en ubegrænset garanti for de pågældende Mærsk-skibe. I artiklerne blev det antydet, at de tætte forbindelser mellem Rederiet og banken, hvori man var største aktionær og største enkeltkunde, var årsagen til garantien. Jyllands-Posten var i besiddelse af fortrolige dokumenter, hvor bankens egne eksperter angiveligt advarede mod aftalen.
Artiklerne anførte den helt uoverskuelige risiko, der var forbundet med en ubegrænset garanti for disse “olieskibe”, men artiklerne negligerede det faktum, at de otte skibe kun sejlede med lette olieprodukter og forsyningsskibene alene med ganske små mængder olieprodukter.
I øvrigt var skibene fuldt forsikrede, og der var ingen historiske eksempler på, at ulykker med denne type af skibe ikke kunne dækkes heraf.
Bankens svar på tiltale
Under indtryk af disse kraftige beskyldninger fremkom Danske Bank med en 12 sider lang skriftlig redegørelse. I dette “Svar på tiltale” hed det om Maersk-garantien, at aftalen var ganske uden sammenhæng med Exxon Valdez forliset og risikoen var opført i henhold til bankloven med et skønsmæssigt fastsat beløb på £1 da garantien ikke udgjorde nogen reel risiko som følge af forsikringer og konventionsbegrænsninger.
Banken havde stillet garantierne efter en kommerciel beslutning om at gennemføre en indtægtsgivende bankforretning og tog skarp afstand fra postulater om ”vennetjenester” og anden mistænkeliggørelse.
Mærsk frigør banken fra garantien
Også på Esplanaden blev historierne læst med harme.
Den 21. februar 1996 frigjorde Mærsk Mc-Kinney Møller med et pennestrøg banken for den omdiskuterede garanti:
“Det har gjort mig ondt, at Den Danske Bank og ikke mindst dens bestyrelse og ledelse angribes for ukorrekt adfærd. A.P. Møller har historisk haft forretningsforbindelse med Den Danske Bank og har stor respekt for den retskafne og professionelle måde, hvorpå banken ledes og udøver sit virke …
Sandsynligheden for, at garantien skulle blive effektiv, var og er illusorisk. Det ligger dette Hus og mig personlig stærkt på sinde ikke at kunne være anledning til selv uberettiget kritik af Den Danske Bank, dens Bestyrelse og dens Ledelse. The Maersk Company Limited, London vil derfor foranledige, at Den Danske Bank frigøres for garantien.”
Skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller sagde senere, at sagen var ”et uredeligt, mod-bedre-vidende angreb på Den Danske Bank. Jeg kender Den Danske Bank. Jeg kender de personer, der sidder der, og det er hæderspersoner. Og det går mig nær, når disse mennesker, som jeg kender godt og har tillid til, bliver angrebet på dén facon.”
