“A.P. Møller-Mærsk i historisk krise”
De seneste erhvervsoverskrifter rummer talrige eksempler på Mærsk-koncernens krise.
Mærsk Mc-Kinney Møllers gamle konglomerat er udfordret på næsten alle fronter med faldende aktiekurs, faldende omsætning og milliardstore underskud.
Spørger man journalister, aktionærer og analytikere har den strategisk transformation, der nu har været to år undervejs, tilsyneladende ikke løst problemerne, tværtimod.
Og digitale frontløbere står på spring til at lave en disruption af hele transportbranchen, som kan efterlade hæderkronede virksomheder som A.P. Møller-Mærsk med store problemer.
Men hvordan opstod denne historiske krise, og hvordan ser fremtiden ud for koncernen på Esplanaden?
Det er disse spørgsmål, som du får svar på i dette eksklusive foredrag med Søren Ellemose.
Han har fulgt A.P. Møller-Mærsk i mere end 25 år og er en af Danmarks mest vidende foredragsholdere om landets største erhvervsvirksomhed.
Foredraget om århundredets krise i Mærsk
Forfatteren har udgivet en håndfuld anmelderroste erhvervsbøger og er aktuel med “SKIBSREDEREN”, der fortæller hele historien om A.P. Møller-Mærsk A/S.
I dette enestående foredrag går han bag om de historiske milepæle, fusioner, virksomhedshandler og aktiekursens udvikling og dissekerer den langvarige krise ud fra de værdier, som fem generationer af Mærsk-slægten har skabt virksomheden på.
Foredraget giver et indblik i de 15 grundlæggende succesfaktorer, der skabte Danmarks største koncern og ser nærmere på, hvad der er gået galt.
Foredraget koster fra 7.500,- ekskl. moms.
Der tillægges altid transportudgifter samt udgifter til færge/bro.
Foredraget varer 2 x 45 minutter, men kan tilpasses jeres individuelle ønsker.
Alle deltagere får et signeret eksemplar af SKIBSREDEREN.
Book foredraget via soren@forfatterskabet.dk
OM FOREDRAGSHOLDEREN
Søren Ellemose (f. 1972) har fulgt A.P. Møller-Mærsk i mere end 25 år og er en af Danmarks mest vidende foredragsholdere om Danmarks største erhvervsvirksomhed.
Han er uddannet civiløkonom (HA) og har skrevet anmelderroste erhvervsbøger om A.P. Møller-Mærsk, ØK, FLSmidth, Herman Salling og Dansk Supermarked, Gullaschbaronen Harald Plum samt det finansielle system.
Han har været interviewet som ekspert til DR2 Deadline, TV2, TV2 News, TV2 Fyn, Kanal Østjylland samt til DR P4 Østjylland, P1, P3 og DR2-programmet “100 års spekulation”.
Forfatteren har holdt foredrag om hos blandt andet Deloitte, Aarhus Universitet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Dansk Aktionærforening samt en lang række Inner Whel og Rotary Klubber.