Udsnit af broen på s.s. LAURA. På hver side af rattet ses Peter Mærsk Møller og sønnen Hans N. J. Møller. Foto: M/S Museet for Søfart
I et historisk perspektiv var skiftet mellem sejl og diesel datidens “disruption” af søfarten som branche.
I århundreder havde sejlskibe bragt velstand til danske havnebyer, men i slutningen af 1800-tallet trængte dampskibene sig på.
Den udvikling havde Peter Mærsk Møller (1836-1927) et særligt blik for.
Peter Mærsk Møller blev den visionære drivkraft bag etableringen af det selskab, der lagde grunden til Mærsk-koncernen i 1904.
Allerede i juni 1886 havde P.M. Møller dog fået eget skib, nemlig dampskibet LAURA.
STABELAFLØB
Skibet var oprindeligt bygget hos John Readhead & Sons Ltd. i South Shields, England og havde stabelafløb i 1875 med levering 19. januar 1876.
Skibets første ejer var Newcomb & Thomson i London, hvor skibet sejlede under navnet ROLL CALL.
I august 1881 skiftede skibet ejer og kom under dansk flag som ELLEN.
Den 19. juni 1886 blev skibet så solgt til A/S Dampskibsselskabet Laura og fik sit nye navn, s.s. LAURA. Selskabet havde Peter Mærsk Møller etableret i samarbejde med Carl Breyen i Svendborg.
Dampskibet på 320 tons dødvægt skød en fart af 6,5 knob og havde også to master med sejl.
Her ses s.s. LAURA ved kaj. Som det ses havde dampskibet også sejl. Foto: M/S Museet for Søfart
Prisen var 18.000 kroner for skibet.
Fragt skulle der også skaffes, og der måtte annonceres. I Berlingske Tidende den 13. marts 1890 kunne man således læse:
”Til Stockholm directe afgaar Dampskibet Laura, Capt. P.M. Møller, antagelig Fredag den 14de ds. Gods bedes snarest anmeldt hos Hecksher & Søn, Amaliegade 33.”
P.M. Møller var kaptajn på skibet, som han førte indtil 1898, hvor han lagde op og gik i land. Skibets nye kaptajn blev sønnen.
Skibet LAURA blev solgt 5. maj 1909 og skiftede ejer igen før det forliste den 25. december 1928 efter brand om bord ved afsejling fra Benghazi.
SKORSTENENS SYVTAKKEDE STJERNE
Da Peter Mærsk Møller i 1886 overtog dampskibet LAURA, lod han den sorte skorsten omgive af et blåt bælte med en hvid syvstjerne på hver side.
Ved en bestemt lejlighed år forinden var hustruen Anna Møller blevet meget alvorligt syg, mens hun ledsagede sin ægtefælle på et togt, og dette havde efterladt et blivende indtryk hos den dybt religiøse kaptajn, der følte, at han bar ansvaret for det skete. I et brev til hustruen fra oktober 1886 forklarede han baggrunden for det nye rederimærke:
»Den lille stjerne på skorstenen er et minde om den aften, jeg så nedtrykt og ængstelig bad for dig og bad om det tegn at måtte se en stjerne på den grå overbetrukne himmel, et minde om: Herren hører bønner.«
Erfaringerne fra driften af det lille dampskib bekræftede P.M. Møller i sin vurdering af dampens fordele, og han startede nu bestræbelserne for at søsætte et langt større rederi.
Kort efter hjemkomsten til Svendborg begyndte P.M. Møller at slå til lyd for oprettelsen af et lokalt dampskibsselskab. Det blev starten til Aktieselskabet Dampskibsselskabet Svendborg.
Den hvide syvstjerne på himmelblå baggrund blev da skorstensmærke for skibene i det nye rederi, der fik et tilsvarende kontorflag.
Men det hele startede med dampskibet LAURA i 1886.