Her ses Marchen Mærsk til kaj ved Esplanaden i 1988. Skibet var en del af af 12 M-skibe, der satte nye standarder for containerskibe. Foto: A.P. Møller – Mærsk A/S
I dag er Maersk Line verdens største containerrederi, men sådan har det ikke altid været.
Et af de vigtigste skridt på vejen var indsættelsen af 12 M-skibe på ruten mellem USA og Europa i slutningen af 1980erne.
Maersk Transatlantic Line
I perioden 1947-1954 havde man opretholdt Maersk Transatlantic Line mellem den amerikanske østkyst og nordeuropæiske havne. Farten måtte dog nedlægges da nationale, protektionistiske tiltag gjorde det svært at konkurrere. Den senere udvikling skulle dog ændre dette.
På Esplanaden havde man nemlig en klar strategi. Kunderne skulle tilbydes en verdensomspændende transportløsning med levering af containere fra dør til dør. Dette kunne man ikke uden linjefart mellem Nordamerika og Europa.
I 1987 besluttede man derfor at etablere en ny line ved at forlænge den eksisterende Transpacific Line.
Nye fartplaner blev udarbejdet og et helt nyt dokumentationssystem kaldet MAGIC (Maersk Advanced Global Information Concept) blev opbygget i samarbejde med Mærsk Data. Systemet koblede Maersk Lines kunder direkte til det verdensomspændende computernetværk, så kunden kunne følge forsendelsen gennem hele transportforløbet.
Der iværksattes en storstilet reklamekampagne for at fortælle kunderne om den nye service og fordelene, udtrykt i mottoet “Service all the way”.
Resultatet var, at både øst- og vestkysten af USA kunne betjenes til og fra Europa med ugentlige afgange.
De nye M-skibe
Udvidelsen skete med Marchen Mærsks jomfrurejse, der indledtes 24. april 1988 fra Le Havre.
Ruten betød øget aktivitet. Såvel på Esplanaden som hos Maersk Line i USA kom nye medarbejdere til.
Nyt landbaseret materiel blev anskaffet, herunder tusindvis af containere, og Rederiet fik leveret 12 M-skibe på hver 4.200 TEU i perioden 1988-1991.
Dermed blev en vigtig milepæl opfyldt. Ved at kæde den transatlantisk rute til det eksisterende netværk, havde Maersk Line sluttet en fragtring, der gik jorden rundt fra Fjernøsten til Nordamerika og Europa.
De godt 32 meter brede og 294 meter lange M-skibe var de første Panmax-skibe med plads til over 4.000 TEU.
Den høje kapacitet opnåede man blandt andet ved såkaldte slim-slim guides i lastrummene, hvorved der var plads til 11 rækker på tværs i skibet mod normalt 10.
Det var civilingeniør Jens Julius Kappel, der oprindeligt fostrede ideen til dette guidesystem, mens han arbejdede for rederiet. Det afstedkom senere en årelang retssag, men til sidst fik Kappel en kompensation for patentet til sin opfindelse, der også er anvendt i mange senere containerskibe.
M-skibene skabte grundlaget for Maersk Lines fremgang.
Finansiering af 9 af de 12 skibe skete via anparter i kommanditselskaber gennem DMK Gruppen, der så lejede skibene til Rederiet. De tre øvrige skibe blev købt af de to dampskibsselskaber.
Lindø-værftets skibsliste for M-serien
1988 L123 Marchen Mærsk
1988 L124 Marit Mærsk
1988 L125 Margrethe Mærsk
1989 L129 Mette Mærsk
1989 L130 Mathilde Mærsk
1989 L131 Maren Mærsk
1990 L126 Majestic Mærsk
1990 L127 Marie Mærsk
1990 L128 Magleby Mærsk
1991 L132 Mc-Kinney Mærsk
1991 L133 Madison Mærsk
1991 L134 Mayview Mærsk
Læs om Maersk Line i “SKIBSREDEREN”
