Luftfoto af Roulunds Fabrik i Hjallese. Foto: Det Kongelige Bibliotek / Sylvest Jensen Luftfoto.
For mange er Roulunds Fabriker en ret ukendt del af af Mærsk-koncernens erhvervshistorie.
Da Mærsk Mc-Kinney Møller i 1947 vendte hjem fra USA, stod han sammen med faderen, A.P. Møller i de næste to årtier bag et usædvanligt ledelsesmæssigt parløb i dansk erhvervshistorie.
Efterkrigstidens store genopbygning skete i tæt samarbejde mellem far og søn, der fordelte opgaverne mellem sig, og et af områderne, hvor man udvidede, var netop koncernens industrielle aktiviteter.
Etableringen af Roulunds Fabriker
Onsdag den 7. november 1736 blev det indført i Odense bys rådstueprotokol, at Laurids Sørensen Winther havde vundet borgerskab og måtte drive rebslagervirksomhed i byen. Et betydeligt salg af drivremme, bomuldstovværk, centrifugesnore samt transmissionstov voksede frem og efter en voldsom brand i 1902 blev fabrikken genopført. Her blev firmaet omdannet til et aktieselskab med navnet Roulunds Fabriker – flertalsformen fordi selskabet omfattede både rebslageri, drivremfabrik og saltværk.
I 1926 nåedes et skelsættende år med den første produktion af asbestbremsebånd til automobiler. Dette produkt fik stor succes og fulgtes af bremsebelægninger til omnibusser, sporvogne og diesellokomotiver.
Forsyningsknapheden under Anden Verdenskrig betød nedgang i produktionen, men i efterkrigstiden fulgte støt udvikling.
A.P. Møller køber Roulunds Fabriker
Omkring 1960 overvejede ledelsen, hvordan man skulle finansiere den gennemgribende modernisering, der var nødvendig, hvis den eksportorienterede virksomhed skulle forblive konkurrencedygtig.
Resultatet blev, at skibsreder A.P. Møller købte virksomheden for 11 millioner kroner.
Ved overtagelsen udarbejdede Rederiet en udbygningsplan og købte store grundarealer i Hjallese syd for Odense, hvor man 7. juni 1966 indviede en helt ny fabrik. Omkostningerne ved nybygningen løb op i 50 millioner kroner, og det var nødvendigt med gentagne kapitaludvidelser.
Efter en udvidelse af aktiekapitalen opførtes yderligere 12.000 kvadratmeter fabriksarealer i efteråret 1972, og et højt mekaniseret blandeanlæg for gummi kunne tages i brug. Udvidelsen var afstedkommet af den store succes, som selskabets ventilatorremme, bredkileremme, transportbånd og skivebremsebelægningerne havde i disse år.
Fremgang og flydespærringer
Moderselskabet A/S Roulunds Fabriker øgede støt omsætningen til 223 millioner kroner i 1978, og leverede blandt andet et 45 km langt transportbånd til en cementfabrik i Irak.
Driften var lønsom i alle årene, og samlet fik man 1974-1978 et overskud før skat på 15 millioner kroner, medens antallet af ansatte lå stabilt omkring 1.000.
En licitationsannonce om flydespærringer til Miljøstyrelsen vakte i april 1979 opmærksomhed. En simpel idé om at løfte et transportbånd på højkant, forsyne det med luftblærer foroven og en løbegang til ballast nederst viste sig bæredygtig. Snart var der solgt over 300 km RO-BOOM til maritime beredskaber over hele verden.
Ro-Clean International tilbød bekæmpelse af olieforurening, dels med flydespærringerne, dels via olieskimmere med fibre, der sugede olien til sig. Foruden disse solgte man flydetanke, arbejdsbåde og spraysystemer samt dispergeringsmidler, der fik olien til at synke til bunds.
Blandt periodens opkøb var engelske O.M.I. Ltd. og svenske AB Troilboom Systems.
Overgang til asbestfrie bremser
Efter en række gode år fik Roulunds stagnation, til dels forårsaget af overgangen til asbestfri bremsebelægninger, men efter massive investeringer i produktivitetsforbedringer øgede man omsætningen til 488 millioner kroner i 1988. Her startede man produktion af skivebremsebelægninger i Birmingham via Roulunds (UK) Ltd.
Senere opkøbtes Fren-J (France) S.A., der fremstillede bremsedele, og svenske Sicon AB, der havde patenteret et transportbåndssystem til støvende materialer.
I 1993 blev overskuddet halveret til 11 millioner kroner på trods af omsætningsfremgang til 763 millioner kroner.
Roulunds Fabriker koncentrerede nu sin hovedproduktion om bremsebelægninger, transportbånd og kileremme, og fabrikken i Danmark dækkede et areal på 60.000 kvadratmeter.
Salget af såvel bremsebelægninger som transmissionsremme til den europæiske bilindustri var stigende, og omsætningen nåede 1.046 millioner kroner i 1996.
Året efter opkøbtes den aarhusianske familievirksomhed, Max Ellesøe A/S, der producerede transportbånd af gummi. Andre opkøb var polske FOMAR S.A. og Codan Gummi A/S.
Ophør af industriaktiviteterne
I lighed med Mærsk-koncernens øvrige industriselskaber kæmpede Roulunds Fabriker dog med at skabe en tilfredsstillende indtjening, og samlet set forblev de industrielle aktiviteter et smertensbarn.
Ved skibsrederfrokosterne på Esplanaden kunne man konstatere, at hverken penge eller ledelsesmæssige ressourcer havde vendt den negative udvikling. Skulle man globalisere industrierne og gøre dem markedsledende, krævede det betydelige opkøb og dermed nye kapitalindsprøjtninger.
I april 2002 udstak Esplanaden en ny kurs for Roulunds Fabriker. Kun nye ejere kunne udnytte virksomhedens potentiale.
Med den reviderede strategi for industrien blev også Roulunds Fabriker sat til salg.
”Der er i de senere år foretaget store investeringer i automatisering og udvikling samt tilkøb af nye fabrikker i Indien, Kina, Korea og Polen, og gjort betydelig indsats for at effektivisere produktionen. Virksomhedens potentiale kan udnyttes bedre, hvis den bliver en del af en større konstellation i markedet,” lød det fra Esplanaden.
Salg af Roulunds-koncernen i etaper
Efter få måneder opgav man et samlet salg og splittede virksomheden op i mindre selskaber.
Divisionen for bremsebelægninger blev efter betydelige tab solgt i sommeren 2003. Forud for salget havde Esplanaden ekstraordinært tilført 300 millioner kroner.
Den ellers meget konservative koncern havde sat værdien af Roulunds Fabriker højere end den pris, som køberne ville betale.
I maj 2004 blev Roulunds Tech A/S med datterselskaberne Ro-Clean Desmi A/S og Sicon Roulunds AB solgt. Roulunds Tech producerede flydespærringer til olieforureningsbekæmpelse, transportbånd samt ballistisk beskyttelsesudstyr til politi og militær.
I november 2004 var turen kommet Fomar Roulund med 240 ansatte, der producerede bremsesystemer.
I februar 2006 blev Roulunds Rubber A/S og fem datterselskaber med 1.100 medarbejdere solgt, og få måneder senere solgte man det hidtidige domicil i Odense.
I februar 2007 solgtes Codan Gummi A/S, der producerede gummislanger til bilindustrien. Året efter fulgte salget af Codan Tech A/S, der fremstillede pakninger, membraner samt rør og profiler.
Dermed var den syvtakkede stjernes engagement i Roulunds kun historie.
[…] søster blev udlært som maskinarbejder på Roulunds fabrikker i Odense, hvor de havde en stor afdeling med ufaglærte kvinder, der lavede bremsebelægninger mm. De […]