M/S ESSO DANMARK i dok på Odense Staalskibsværft. Foto: M/S Museet for Søfart.
I 1960 var der stabelafløb for den sidste nybygning i et byggeprogram på 100 millioner kroner fra Odense Staalskibsværft.
Det 32.000 tons store tankskib blev navngivet af fru Lis Carstensen og døbt Esso Danmark.
Efter et øjebliks tøven, gled skibet roligt i vandet, mens tonstunge jernkæder bremsede skibet, så det ikke gik på grund i den snævre Odense kanal.
Skibsreder A.P. Møller var tilstede ved stabelafløbningen, og kaptajn J. P. Rasmussen skulle være skibets fører.
Bemærk, at klippet er uden lyd.
Se klippet her
Fotograf: Frank Paulsen
Varighed: 02:22
Kilde: Danmarks Radio